Om Denis Nyboe

1984 Uddannet fra fysioterapiskolen i Holstebro
1984-1986 Skørping Hospital
 1986-1988 Mobil fysioterapeut med base i Skørping, primært behandling af børn og ældre
1987-1992 Sammen med Bodil Tvedegaard import og forhandling af Easy Slides
1988-2011 Klinikejer i Skørping (i perioden indtil 2002 sammen med Bodil Tvedegaard)
2011- Ansat i klinikken i Skørping, sideløbende: produktudvikler og forhandler af egne produkter
2013- Uddannet Exam. Tilgængelighedskonsulent på UCN
Siden 2006 Bestyrelsesmedlem i MTT- faggruppen, fra januar 2014: Dansk selskab for Fysioterapeutisk Test og Træning

Denis Nyboe

Faglige fokusområder igennem tiden: Faglig udvikling som behandler, bandager, hjælpemidler, klinikudvikling.

Efter at jeg har solgt klinikdriften, er der kommet overskud og lyst til at udvikle lidt af det, jeg har tænkt på igennem tiden. Derfor skiftede mit firma navn til D.Nyboe.

D.Nyboe arbejder dels med udlejning og vedligehold af klinikejendommen, men også med udvikling af produkter til gavn og glæde for bl.a. fysioterapeuter og deres kunder.

Da jeg i mange år har arbejdet med MTT(MET), forflytningsteknik, fysioterapi på klinik og i eget hjem, så er dette mine naturlige udgangspunkter.

Som fysioterapeut er et af mine mål at gøre noget godt for mine kunder. Kan de ikke blive raske, så kan jeg måske gøre livet lidt nemmere for dem.

Igennem tiden har jeg været med i udviklingen af flere små hjælpemidler, men de første ting i mit eget navn er The Hel-MET og The Grip-MET og  The Sole-MET, der kommer nok lidt mere.

Jeg tager gerne imod udfordringer: f.eks. har jeg lige givet en idé videre til en røntgensygeplejerske om et ophæng til de tunge blyforklæder. Idéen går på et nyt ophæng, så de kan tage forklædet på, mens det stadig hænger – så de undgår det tunge løft.