The Sole-MET

The Sole-MET omdanner en sko til et befæstelsespunkt for ekstern modstand og/eller traktion ved træning og behandling.

Sålen er monteret med bånd, der former seks trækøjer. Når sålen ligger i skoen, trækkes øjerne ud igennem specielt udskårede huller i skoen.

The Sole-MET

Historien om The Sole-MET I MTT (Medicinsk Trænings Terapi) havde man engang en sål lavet i træ til at spænde fast under foden ligesom en rulleskøjte.

I denne sål var der skruet fire ringe i til at hæfte til trisseapparatet. Men sålen sad ikke stabilt på foden og udgik af produktion.

Sidenhen kom der en afløser for træsålen, den såkaldte DeLorme-sko, som også spændes på som en gammeldags rulleskøjte uden på skoen.

DeLorme-skoen er lavet i metal med en vægt på ca. 1 kg. I skoen er der seks huller, hvori man kan indsætte skydevægte. Skoen kan kun bruges siddende, men virker godt idet man med vægtstangsprincippet og skydelodder kan placere modstanden uhyre præcist.
Imidlertid begrænses man af kun at kunne træne siddende og liggende, ligesom vægtbæring kun kan laves i begrænset omfang.

I MTT er det meget brugt at have læderstroppe som befæstelse de steder, hvor man ikke kan holde aktivt fast. Det vil sige for benenes side en læderstrop omkring lår eller underben. Det betyder, at foden her er lidt ladt i stikken.

Inspireret af The Grip-MET tænkte jeg, at man måtte kunne sætte mere direkte modstand på foden.

Belært af de ovenstående tænkte jeg, at det mest distale, vi kunne komme, var fodsålen, men vi var nødt til at undgå at sætte noget under skoen.
Da det er en bekostelig affære at sy noget fast på selve skoen, eller at lave en decideret sko til formålet, blev valget at lave en sål med fastgøringspunkter, som kunne trækkes ud igennem skoen.

Hermed var The Sole-MET blevet skabt.

The Sole-MET er en sål med trækøjer til træningsbrug. Sålen monteres i en almindelig træningssko, hvor trækøjerne føres ud igennem huller i skoens overlæder.
Sålen fungerer hermed som et befæstelsespunkt for ekstern modstand og/eller traktion ved træning og behandling.

The Sole-MET er patenteret