Beskrivelse
I Medicinsk Trænings Terapi (MTT) er det meget brugt at have læderstroppe som befæstelse de steder, hvor man ikke kan holde aktivt fast. Det vil sige for benenes side en læderstrop omkring lår eller underben. Det betyder, at foden her er lidt ladt i stikken.
Med elastik vikles den ofte en eller to gange rundt om fode dog uden at den alligevel sidder stabilt.
Inspireret af mit første produkt The Grip-MET tænkte jeg, at man måtte kunne sætte mere direkte modstand på foden.
Da det er en bekostelig affære at sy noget fast på selve skoen, eller at lave en decideret sko til formålet, blev valget at lave en sål med fastgøringspunkter, som kunne trækkes ud igennem skoen. Hvis man ikke ønsker at ofre et par nye sko på redskabet, kan man også lave et par ellers pensionstruede sko om til en god træningssko
The Sole-MET er en sål med trækøjer til træningsbrug. Sålen monteres i en almindelig træningssko, hvor trækøjerne føres ud igennem huller i skoens overflade.
Sålen fungerer hermed som et befæstelsespunkt for ekstern modstand og/eller traktion ved træning og behandling.
Hermed har vi et redskab som i et trisseapparat eller med en elastik kan træne stabilitet i hele UE og nedre truncus. Sole-MET kan træne alle bevægelses komponenter omkring fodleddet isoleret, eller i PNF mønster til fod-knæ eller fod-truncus. Vi har her et redskab som kan forstærke de funktionelle bevægemønstre i hele UE- uanset sportsgren. forstærke din GLA!D træning væsentligt, idet de proprioceptive sanser i led og muskler stimuleres, sætte de vigtige og ofte glemte rotations komponenter ind i træningen fra den tidlige del af genoptræningen. Ofte ses rotationerne først i brug når vi i vægtbæring forlanger retningsskift – hvilket er alt for sent.